Islænder

preload spinner

Den islandske hest

Den islandske hest er efterkommer af de ponyer og heste, vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede. De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, hvilket forklarer den store farvevariation i den islandske race. Det barske klima på Island formede igennem tiderne hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race.

De islandske heste er kendte for deres særlige gangarter. Andre heste behersker skridt, trav og galop. De islandske heste kan derudover tölt og pas. De fleste heste kan tölt, og disse heste kaldes 4-gængere, da de behersker fire gangarter. Heste, som behersker både tölt og pas, kaldes for 5-gængere. En islandsk hest, som kan gå pas, kan også gå tölt. Derimod kan en islandsk hest, der kan gå tölt, ikke nødvendigvis gå pas.