Regndækkener, vinterdækkener

preload spinner

Regndækkener, vinterdækkener

Disse dækkener går også under betegnelsen Turnout dækkener. Betegnelsen dækker dels over, at yderstoffet, som er et ribstopprodukt, er coated på indersiden med et hightech-materiale samt hvor meget fyld der er i dækkenet. Det letteste regndækken har for eksempel intet fyld men blot et tyndt fleece foer, mens de tungeste dækkenener har op til 400 gram polyestervat fyld mellem yderstof og det antibakterielle fleecefoer.

Turnout dækkener er alle vandtætte og åndbare. Dækkenets evne til at modstå regn måles i den vandsøjle dækkenet kan bære uden vandet trænger ind. De bedste dækkener kan modstå op til 5000mm vandsøjle.
Dækkenets åndbarhed måles i gram/24timer/m2. Et rigtig godt dækken har en åndbarhed på 3000gram/24timer/m2.

Som altid er der vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Vi har erfaring med dækkener med mere end 15 års holdbarhed. Dette afhænger blandt andet af, hvorledes dækkenet behandles. Et vådt dækken skal hænges op og tørre til næste gang, det skal bruges. Et turnout dækken skal vaskes med et tech-vaskemiddel som alle andre tech produkter. Og så skal man undgå de høje centrifugeringsomdrejninger i vaskemaskinen. Ligger dækkenet forkert under centrifugering, kan 1.400 omdrejninger risikere at trykke coatningen af på de dårligste dækkener. Når dækkenet bliver lidt ældre, kan det være en god ide at sprøjte det med et vandskyende imprægnerings produkt.
Det kan hænde, at grus og småsten gøre dækkenet utæt, når hesten ruller sig. Får dækkenet en tur i tørretumbleren ved højeste varme, er det klaret, så dækkenet er tæt igen.

Andre dækkener

Stalddækkener
Sommerdækkener
Ulddækkener
Fleecedækkener
Specialdækkener/skridtdækkener